Artikel fra det tyske militærmagasin “Der Freiwillige”, artiklen er skrevet af H. T. Nielsen.
(oversættelse af billede 1)
Heinrich Husen blev født den 4. februar 1909 i Danmark. Han voksede op i byen Svendborg på den næststørste ø i Danmark, Fyn.
I trediverne gjorde han tjeneste med udmærkelse i Den Kongelige Danske Livgarde. I 2. kompagni under sin kompagnichef, kaptajnløjtnant Christian Frederik von Schalburg, blev han udnævnt til underofficer af bedste slags.
Efter sin tjenestetid vendte Heinrich Husen tilbage til den danske polititjeneste og blev i de følgende år forfremmet til politiofficer og udførte en fremragende og fejlfri tjeneste i sin hjemby Svendborg. Under denne tid var han også medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) under Dr. Frits Clausen. Hans tidligere kompagnichef var på det tidspunkt fører af National Socialistisk Ungdom (NSU), ungdomsbevægelsen under Dr. Clausen, og derfor var det naturligt for Heinrich Husen at vie sig til ungdomsarbejdet i sin danske hjemegn. Med stor begejstring fulgte NSU-ungdommen fra Svendborg deres nye bannerfører (Bannführer).
Så kom krigen til Europa.
Den 30. november 1939 angreb det mægtige Sovjetunionen den lille nordiske stat Finland. Heinrich Husen tøvede ikke et sekund, trådte ind i politiet i Odense og meldte sig sammen med 1.200 landsmænd frivilligt til krigstjeneste i Finland. Der tjente han også efter kapitulationen.
Heinrich Husen blev udnævnt til fænrik (fanebærer) og førte et tog i 2. kompagni af den danske frivillige bataljon.
Allerede den 13. marts 1940 blev fredstraktaten underskrevet, og de måtte afstå en del af landet, men bevarede deres selvstændighed. Fænrik Heinrich Husen blev for sine fortjenester tildelt Frihedskorset (med sværd), Murtotalj-medaljen med spænde „Heimatfront“ (hjemmefront), samt det finske Frihedskors.
Tilbage på Fyn fandt Heinrich Husen ikke længere vejen tilbage til politiet. I kort tid arbejdede han på et mindre flyvepladsbyggeri nær Sæby. Tyskland havde nu annekteret Danmark, og Husen vidste, at kampen for Europa var begyndt. Han ønskede at være med. Som mange af sine tidligere NSU-drenge tog han under streng hemmeligholdelse til Klagenfurt og blev uddannet som underofficer i 1. regiment af den nyoprettede „Nordland“ (mot.). Også hans tidligere kommandør og nuværende SS-Hauptsturmführer Christian Frederik von Schalburg var blevet officer dér.
I en alder af 31 år meldte også Heinrich Husen sig frivilligt. Han ønskede dermed at genoprette Danmarks ære, og hvis det skulle være, endnu en gang at vove våbnene mod bolsjevismen.
Desuden skal han have erklæret: „Der bliver ikke mange europæiske mennesker tilbage på vores jord. Den eneste måde at opretholde ro, orden og retfærdighed er krig. Tiderne, hvor germanske folk kæmper mod hinanden, må med denne krig for evigt være forbi.“
På grund af sine uddannelser i den danske hær og sine erfaringer fra …
(oversættelse af billede 2)
Finland blev Heinrich Husen i foråret 1941 forfremmet til SS-Scharführer og fungerede som gruppefører i „Nordland“. På Heuberg blev „Nordland“ indlemmet i den nye SS-division (mot.) „Wiking“, og kort efter fulgte den 22. juni 1941.
Med kampene kom også de første tab. Den 20. juli 1941 faldt den første dansker overhovedet, den i Odense fødte SS-mand Gunnar Christiansen fra 7./„Nordland“, født den 7. januar 1922.
Allerede den 2. august 1941 fulgte SS-Scharführer Heinrich Husen og den den 30. december 1918 fødte SS-mand Ernst Bredal Jepsen fra II./„Nordland“; han faldt den 8. august 1941.
I de kommende fire år skulle næsten 4.000 danske landsmænd følge dem på vejen til Valhal.
Den 4. august 1941 kunne dødsannoncerne for SS-Scharführer Heinrich Husen læses i de danske aviser. De var underskrevet af „SS-Hauptsturmführer Christian Frederik von Schalburg, i felten“. Det gamle våbenbroderskab fra Livgarden og fra Finland var ikke glemt hos ham.
Den 3. maj 1942 holdt SS-Sturmbannführer Christian Frederik von Schalburg, nu fører af „Frikorps Danmark“, under et stort arrangement i KB-Hallen i København en imponerende tale. Blandt tilhørerne genkendte han et ældre ægtepar. Det var ægteparret Husen. Personligt gik han hen til dem, udtrykte sin medfølelse og forsikrede dem om, at deres søn havde kæmpet og var faldet som en ægte germaner. I Heinrich Husens handlinger genkendte man de gamle dyder fra 2. kompagni af Den Kongelige Danske Livgarde.
NSU Hirdfører (Gefolgschaftsführer) Ellev Henry Rasmussen fra Svendborg. En af Heinrich Husens drenge. Allerede den 24. maj 1940 drog Rasmussen, kun 17 år gammel, under streng hemmeligholdelse frivilligt til Klagenfurt. Han gjorde tjeneste som stedfortrædende gruppefører i SS-Scharführer Husens gruppe i 1./„Nordland“ og stod tæt ved siden af ham, da Husen blev dræbt af et skud i hovedet. I 1944 var SS-Untersturmführer Rasmussen bataljonsadjudant i III./„Danmark“, og til sidst kampgruppekommandør under slutkampene om Berlin.
