Frikorps Danmarks historie
På de efterfølgende sider vil være en systematisk gennemgang af Frikorps Danmark`s uddannelsesforløb og krigsindsats.
Foto ovenfor viser et eksempel på de tyske optagelseslister (SS-Annahmeuntersuchungsliste). De originale skrivelser ligger i det tyske arkiv i Berlin, men er desværre ikke komplette i antal.
Foto ovenfor viser den goetiske og RZM lavet ærmestribe som korpset bar på højre underarm.
Frikorps Danmark – Oprettelsen og den politiske baggrund
Baggrund og militære forhold
Oprettelsen af et korps bestående af danske soldater, som skulle gøre militærtjeneste under et andet lands myndighed stred i 1940 mod de værende militære forskrifter (men fænomenet kendes ofte brugt i ældre militærhistorie). Danmark var blevet indtaget af tyske styrker, men de danske love gjaldt stadig og landet var styret af det danske folketings bestemmelser, så der var ikke tale om tvang da man drøftede muligheden for oprettelsen af et frivilligt dansk korps til tysk tjeneste. Man havde, med visse problemer, haft et dansk frivillig korps indsat i den finske forsvarskamp, vinterkrigen 1930/40, mod de russiske besættelsesstyrker.
Krigsdeltagelse i udenlandsk tjeneste var derved ikke ukendt for den siddende regering.
Waffen SS og danske frivillige
Tysk militær lov forbød imidlertid ikke tyske statsborgere, at gøre tjeneste i den almindelige hær (Wehrmacht), så eneste mulighed var organisationen våben SS (Waffen SS) der i årene 1938-39 havde gennemgået en organi- sationsændring, så der kunne optages andre nationaliteter i militærtjenesten. Tidlig i 1940 var det klart, at der var et større antal unge mænd (hvoraf de fleste var tidligere eller nuværende soldater i den danske hær (samme gjorde sig gældende i Norge og Finland), som ønske at fortsætte deres militærkarriere eller deltage i en patriotisk kamp på tysk side.
Politisk pres og regeringens beslutning
Da der samtidig blev presset politisk på fra det danske nationalsocialistiske arbejderparti (DNSAP, som var blevet oprettet 1933) og der fra tysk side blev ytret ønske om dansk støtte blev muligheden for dansk deltagelse i krigen vedtaget af den sidende regering. Der lå forud for den endelige vedtagelse og godkendelse af korpset et større politisk slagsmål. Flere ønskede at støtte Tyskland (der jo alligevel så ud til at vinde krigen), mens andre havde betænkeligheder og som minimum ønskede at forbeholde sig politiske undvige muligheder – alt efter hvordan fremtiden gik.
Den tyske rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best var fortaler for en venlig løsning, og gik imod et mulig tysk krav om militærudskrivning i Danmark.
Oprettelsen af Frikorps Danmark
Kort efter informerer den danske statsminister til offentligheden, at der med regeringens godkendelse er blevet oprettet et militærkorps ved navnet ” Frikorps Danmark”, som skulle indsættes side om side med tyske styrker på østfronten under dannebrog som kampstandard.
Dansk militærs rolle og intern modstand
Det danske militær frigiver og opfordre danske militærfolk til at melde sig til enheden samt stiller i nogen grad udstyr til rådighed. Dog går enkelte danske officerer mod opstillingen, idet de finder militærtjeneste i udenlandsk tjeneste for upassende.
Videre læsning
Den videre historie kan du læse på de efterfølgende sider, samt i længere udgave i de bøger jeg nævner på min bogliste.