Artikel fra det tyske militærmagasin “Der Freiwillige”, artiklen er skrevet af H. T. Nielsen.
(oversættelse af billede 1)
Otto Brabänder blev født den 4. januar 1914 i Waldgrehweiler.
Siden 1928 var han medlem af HJ og i 1932 af SA og var dermed berettiget til at bære æresvinklen for „gamle kæmpere“. Fra 4. til 29. marts 1934 gik han på sportsskolen III i Lauchingen og fra 5. januar til 23. februar 1935 på SA-sportskolen Degerloch. Han tilhørte SA-hjælpeværket „Horst-Wessel-kasernen“ i Mainz fra 24. april til 31. oktober 1935.
Derefter gjorde han tjeneste indtil 28. oktober 1938 ved 13./Infanterie-Regiment 63 i Ingolstadt. På rigspartidagen i 1938 blev han imponeret af Schutzstaffel, trådte ind i denne, og da han ønskede at forblive i det sydlige område, valgte han SS-„Totenkopf“-standen „Oberbayern“ til sin videre tjeneste.
Den 28. november 1938 kom han til 13. Hundertschaft og blev fra 12. maj 1939 via Oranienburg overført til Königsberg i messehallen. Som medlem af SS-Heimwehr Danzig deltog han i september 1939 i kampene om postkontoret i Danzig, for hvilket han senere som medlem af HWD fik æresnålen for SS-Heimwehr Danzig.
Ud over Jernkorset af begge klasser, såretegnet i sølv, bar han også infanteriangrebsmærket i bronze.
Senere kom han til SS-Inf.-Regt. 3 „Totenkopf“ og i 1941 til „Frikorps Danmark“ som infanteriskytte-uddanner/delingsfører i 4. tunge kompagni i Frikorps „Danmark“.
Yderligere stationer var 13./SS-Inf.-Rgt. 11 og 3./SS-Rgt. „Der Führer“.
I 1943 kom Brabänder til 3. (A)/SS-Inf. Geschütz-Ausb. u. Ers.Btl. 1 i Breslau-Lissa, og ved slutningen af 1944/begyndelsen af 1945 til tilgang ved SS-Frw.-Gren.-Rgt. 84 „Landstorm Nederland“ indtil 1945.
Han kom i fangenskab i maj 1945 i Frankrig og blev senere udleveret til Nederlandene. Da hollænderne fejlagtigt, på grund af efternavnet, antog at han var nederlænder, blev han af „Control Commission Court“ i Kongeriget Nederlandene dømt for landsforræderi efter artikel 101 i den nederlandske straffelov. Kun den senere fremlagte fødselsattest kunne beskytte ham mod endnu længere fangenskab. Efter løsladelsen levede han sammen med sin hustru og børn indtil sin død i Sydvestfalen.
Otto Brabänder stod altid mange til rådighed med sit venlige væsen og sin sympatiske måde og besvarede altid spørgsmål fra den yngste generation.
Vi vil bevare ham i god erindring, og han vil forblive uforglemmelig i kammeraternes hjerter.
Din unge ven Stefan B.
