Da krigen kom til Danmark den 9. april 1940, gjorde løjtnant Johannes Brennecke tjeneste som professionel officer i den Kongelige Danske Hær i 4. artilleriafdeling, 2. feltartilleriregiment i Ringsted, Danmark.
Indmarchen af de tyske tropper blev kun mødt med forberedte skudvekslinger, og kun på Sjælland blev der kæmpet i to timer. Løjtnant Brennecke kom ikke i indsats.
Johannes Brennecke var født den 20. november 1911 som ældste søn af den overbeviste antikommunist og fulgte eksemplet fra mange af sine landsmænd og blev den 26. november 1940 medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP). Han fik medlemsnummer 37.386.
I maj 1941 meldte et relativt stort antal danske professionelle officerer sig frivilligt til Waffen-SS. De danske løjtnanter Brennecke og Batz blev sendt til omskoling til Tyskland.
Efter bestået prøvelse blev Johannes Brennecke den 27. juni udnævnt til SS-Untersturmführer og overført til SS-motoriserede division „Wiking“. Her gjorde han tjeneste i SS-artilleriregimentet som artilleriofficer og senere som batterichef og til sidst i 3. batteri af I. afdeling under SS-Hauptsturmführer Hans Bünning.
I division „Wiking“ skilte SS-Untersturmführer Brennecke sig ofte ud ved sin rolige og præcise måde som en af de mest anerkendte SS-Sturmbannführer Wodschow, SS-Hauptsturmführer Christians Frederik von Schalburg og SS-Hauptsturmführer Poul Rantzau Enghant. Han deltog i mange nationale arrangementer, som blev organiseret af DNSAP’s officielle organ Fædrelandet og Kamptegnet, og var med tiden en af de mest flittige skribenter.
Bemærkelsesværdigt var, at den unge SS-fører blev meget beundret. Man omtalte „John“ som „blond, atletisk, englelignende og smuk tysker med engelsk accent“, selv om han på det tidspunkt havde boet i det finske område oven for polarcirklen.
Divisionen bestod hovedsageligt af tyskere og folketyskere fra Sydeuropa. Hertil kom den berømte norske SS-skijægerbataljon samt nogle norske SS-politikompagnier.
Tjenestetiden som fører i en bjergdivision i det barske klima havde gjort SS-Obersturmführer Brennecke til en ven af finnerne med særligt stærke bånd til den gamle kongelige by Viborg.
I foråret 1944 blev SS-Obersturmführer Brennecke overført til SS-artilleriregiment 11 i SS-pansergrenaderdivision „Nordland“ i området omkring Narva. Her gjorde han tjeneste som regimentets kampofficer i III. (germ.) SS-panserkorps ved Narva og i de blå bjerge.
I efteråret 1944 var han igen i München. Der arbejdede han ved SS-artilleri-erstatningsregimentet, hvor han også blev forfremmet til SS-Hauptsturmführer.
I den sidste fase af krigen blev han indsat ved SS-artilleriregiment 11, hvor han deltog i forsvaret af Berlin.
Den 1. maj 1945 forsøgte Johannes Brennecke at trænge ind til den danske ambassade i Berlin. Han blev dog afvist af ambassadøren.
Den 2. maj 1945 blev han ramt af et russisk granatnedslag på brohovedet i Berlin og døde kort efter. Om han blev dræbt af russiske granatsplinter eller af en af sine egne følgesvende, kunne aldrig fastslås.
Hans ære hedder troskab.
Den danske SS-Hauptsturmführer Johannes Brennecke, her på hjemmeorlov i 1942 som SS-Obersturmführer.
