Artikel fra det tyske militærmagasin “Der Freiwillige”, artiklen er skrevet af H. T. Nielsen.
Oversættelse af billede 1
Den danske SS-Sturmbannführer a.D. Oluf von Krabbe er død den 30. oktober 1999
Oluf von Krabbe blev født på slottet Landael og stammede fra en gammel traditionsrig officersfamilie, som havde ydet generaler, hvis de ikke tidligere var faldet på slagmarken. Hans bedstefar, oberstløjtnant von Grabowater, døde i 1864 som kongelig-dansk officer i kamp mod Østrig og Preussen.
For Oluf von Krabbe var officersløbebanen derfor bestemt fra begyndelsen. I begyndelsen af tyverne studerede han på den kongelige skole og erhvervede sig en vis indsigt i racelæren, som dog først blev præget af hans besøg i Tyskland i 1937. Han blev i de følgende år mere og mere tiltrukket af Tyskland og betragtede Tyskland som det økonomiske og sociale genopbygningsværk samt løsningen på den ulykkelige befolkning.
Da krigen kom i april 1940 til det tyske anneksion af Danmark, førte Hauptmann von Krabbe den nordlige del af Jylland ved den dansk-tyske grænse. Han var efter eget udsagn meget chokeret over, at den danske hær kun to timer efter den 9. april 1940 havde givet op, selv om Wehrmacht på grund af vejret kun havde en lille fordel, da den største fare for Danmark var de pansrede enheder fra øst og bolsjevismen lurede, tøvede han ikke et sekund, da kongen og hans regering den 29. juni 1941 meddelte, at aktive officerer nu kunne kæmpe mod øst. Den danske enhed skulle nu endelig kæmpe mod bolsjevismen.
På grund af sine korsfarerrejser til Kiev havde han med den første bølge på omkring 600 mand til Hamburg-Langenhorn, hvor Frikorps Danmark blev oprettet. I begyndelsen af august 1941 kom han til bataljonen, men allerede kort efter sin tjeneste som Leg.-Hauptsturmführer og fører af 3. kompagni. Da ingen magtenheder var blevet oprettet til hans person, blev han i mindre grad anvendt i sin tjeneste i uniform som kongelig-dansk kaptajn, f.eks. ved forsvaret af „Frikorps Danmark“ den 6. august 1941.
Leg.-Hauptsturmführer von Krabbe blev før Frikorpset afkommanderet, allerede før indsatsen begyndte. Hans vej førte gennem forskellige skoler og uddannelser, og senere gennem forskellige kampgrupper ved SS-mot. Infanteribrigade. For hans fremragende præstationer i felten og hans personlige tapperhed blev begge EK’er tildelt ham.
Som SS-Sturmbannführer af reserven overtog han efter egne oplysninger den 1. april 1945 III./SS-Frw.-Gren.-Regiment 67 af 27. SS-Freiw.-Gren. Division „Langemarck“ (flaml.). Moderne historikere mener dog, at Richard Landwehr havde ret i, at han var fører af I./SS-Frw.-Gren.-Regiment 68, som var en bataljon af den flamske HJ, hvor medlemmer af „National-Socialistische Jeugd Vlaanderen“ (NSJV) gjorde tjeneste.
På grund af alle de drømme om et Stor-Tyskland fra Krabbe kom et dansk bataljon aldrig til division „Langemarck“, hvor han blandt andet som Landsmann, SS-Obersturmführer (senere SS-Standartenführer) Roger Zetterfeldt gjorde tjeneste ved SS-Frw.-Art.-Regimentet, som udførte de sidste tunge kampe før Oder-overgangen.
Mellem krigens afslutning og nutiden forsøgte Krabbe at flygte til Fyn og tilbage til Danmark, men uden held. Han undgik længe de danske modstandsbevægelses styrker, men blev til sidst taget til fange.
Hans vej gik gennem interneringslejre, domstole og fængsler og sluttede i Tyskland, men i ånden forblev han urokkelig. Han afviste det politiske system i Danmark, de allieredes magt og ideen om at tilslutte sig et paneuropæisk Waffen-SS. Han trak sig tilbage og blev drevet af sin egen kraft og kaldt landsforræder og forbryder.
Billedtekst:
Hauptsturmführer Oluf von Krabbe, stadig i dansk uniform, fører stolt sit feltgrå kompagni, 3./„Frikorps Danmark“, til forsvar af Hamburg-Langenhorn, 6. august 1941.
Oversættelse af billede 2
Som officer var han afskediget, havde mistet sin pension som professionel officer og måtte kun som civil ernære sig. Som officer var han vant til at uddanne mennesker, og i fængslet tog han dette ansvar op sammen med Ejnar Vaaben, der var ansvarlig for den ideologiske skoling ved Schalburg-korpsets germanske-SS i Danmark. De underviste, skrev og støttede tidligere frontkammerater og nutidige medfanger i forskellige verdensanskuelige problemer.
I 1976 udgav han sit første bogværk „Dänische Soldaten im Kampf an der Ostfront 1941–1945“. Siden da regnes bogen som standardværk om de danske frivillige, der kæmpede for Europa på tysk side. I 1998 udgav han sin længe ventede bog i en revideret nyudgave. I 1996 udkom hans politiske bog „Das politische Inferno“ og „DoD Logen und die 1000 Waffene“. Det sidste værk udkom under pseudonymet Holger Dannis. I 1999 udgav han bogen „Testament für Europa“.
Oluf von Krabbe blev af officerer helt op til sin død troet som en af de mest overbeviste tilhængere af troen på Danmark og Europa. Oluf von Krabbe var til det sidste præget af troen på et paneuropæisk Waffen-SS-væsen og sørgede aldrig over sine fejl og sine døde kammerater. Alle tidligere danske østfrontfrivillige ærede denne mand og tændte også ved hans flamme. Moderne historikere betragter i dag disse europæiske unge, som i dag mangler som forbilleder. Men som altid:
Hans ære hedder troskab.
Billedtekst:
Ridderkorsmodtageren, SS-Hauptsturmführer Fritz Vogt, nederst, besøger under uddannelsen af Frikorps Danmark posen-Treskau, foråret 1942. Leg.-Hauptsturmführer Oluf von Krabbe sidder i første række, lige til venstre for ridderkorsmodtageren.
